Kongemarken bigård
Om Kongemarken bigård
Hvor kommer honningen fra?
Bigården ligger på adressen Kongemarken 30, 4000 Roskilde, hvor der også er salg af honning fra vejbod.
Bigården er beskeden med kun to produktionsstader og et par småfamilier. Skjoldungestien løber langs ejendommen, som drives økologisk med meget brakmark, store vildtbeplantninger, en kæmpe nyttehave, en lille
skov og en vinmark med 470 vinstokke.
Bigården er nabo til Roskilde golfklub – der er også en salgsbod ved Skjoldungestien lige hvor golfbanen fortsætter på det nye stykke mod vest.
Lidt viden om honning og bier
Pollen
Pollen er det blomsterstøv, som de første forårsblomster bugner af. Når bierne får pollen med hjem, begynder dronningen at lægge æg. Bierne spiser lidt pollen selv, men det meste bruger de til at fodre deres larver med. Hvis larverne ikke får pollen, dør de. Jo mere pollen bierne samler, jo flere bier bliver der i stadet. Man kan se, bierne tager pollen med hjem på bagbenene. Man siger, de har bukser på.
Fra nektar til honning
Når bien henter nektar i blomsterne, gemmer bien nektaren i honning-maven. Honningmaven er ikke biens rigtige mave, men en udposning på spiserøret, som bien kan gemme nektaren i, indtil den kommer hjem i bistadet.
I honningmaven tilfører bien enzymer. Enzymerne gør, at det sukker, der er i nektaren, bliver lavet om til andre typer af sukker. Når honningmaven er fyldt med nektar, flyver bien hjem til bistadet. Her afleverer den blandingen af nektar og enzymer til andre bier. Bierne hjemme i bistadet kommer flere enzymer i blandingen. Samtidig lægger de blandingen i celler på vokstavlen. Bierne flytter meget rundt på blandingen. Det gør de for at fordampe noget af det vand, der er i blandingen. Hvis der er meget vand i nektaren begynder den at gære, og så kan bierne ikke bruge den.
Mens vandet fordamper, fortsætter enzymerne med at lave sukkeret om til de mange forskellige sukkerarter, der er i honning.
Til sidst er der under 20% vand tilbage, og så er nektaren blevet til honning.
Den færdige honning bliver nu gemt i cellerne på vokstavlerne. Nu mangler bierne kun at lukke cellen. Det gør de ved at lave et fint, hvidt vokslåg ovenpå honningen. Forseglet honningen kan holde sig frisk meget længe.
Når bierne har forseglet cellerne er tavlerne klar til høst. De bliver slynget råt, uopvarmet og ufiltreret. Derved undgår man at ødelægge honningens naturlige indhold af enzymer, pollen og propolis.
De flittige bier
Bierne har spisekammeret tæt på. Man siger, en bi kan producere 10 gram honning i løbet af sit sommerliv på 28 – 35 dage. Det vil sige, at 45 bier i deres levetid tilsammen kan producere et glas honning.
For at få et glas honning skal bierne i alt flyve 80.000 km eller minimum 40.000 ture, før de har samlet nektar nok til et glas honning
Honning til madlavning
Honningen er oplagt at bruge i madlavning i stedet for sukker. Bruger man samme vægt, får man ca. 25% mere sødme med honning, men samtidig færre kulhydrater, fordi honningen også indeholder vand, pollen og propolis
“Frost” i honningen
Af og til oplever man, at der kommer hvide belægninger på overfladen af honningen og ned langs glassets sider – det såkaldte frost.
Frost er glukosekrystaller, som udfældes, fordi honningen har en meget lav vandprocent.
Lav vandprocent er en kvalitetsmarkør, fordi honning med høj vandprocent risikerer at gære.
Frost opstår typisk, hvis honningen på grund af det lave vandindhold trækker sig lidt fra glassets side, så honningen udsættes for luft.
Selv om frost kun er synlige krystaller af en af de sukkerarter, som er i honningen, pynter frosten dog ikke og kan let fjernes ved at varme honningen lidt op – ikke over 40 grader – fx på en radiator og eventuelt røre let i honningen.
Blomster og bier
Skriv eller ring gerne.
Jesper Grarup
41 67 70 17
jesper@stickhill.dk